Brint vokser som en alternativ energikilde til batterier. En større energi kan lagres og dermed sikre en stabil elektricitet og varme, modsat vind og sol der naturligt vil være noget varierende. Med nye teknologier kommer naturligt mange spørgsmål, og for brinten der typisk produceres og lagres under højt tryk, er sikkerheden et omdrejningspunkt.
Solenergi kan opsamles gennem solcellesystemer eller solvarmekraftværker. Til sidstnævnte kommer sikkerhedsventiler godt med. Solvarmekraftværker absorberer solvarme og transporterer den via et varmeoverførselsmedium til et kraftværk for derefter at omdanne den til elektrisk energi.
Brint kan fremstilles gennem elektrolyse og dampreformering. Der er også ni farvekoder, der symboliserer de forskellige produktionsmetoder. Uanset hvordan brinten produceres, stilles der identiske krav til systemerne og dermed også til sikkerhedsventilerne.
Afhængigt af hvordan brinten produceres, er det nødvendigt at tørre det før videre forarbejdning eller transport. Uden tørring ville fugt kondensere og fryse ved kompression eller afkøling. Brintgassen kan derefter opbevares enten i flydende form ved tryk op til 70 bar-g eller i gasform ved tryk på 200 bar-g og højere.
Flydende brint transporteres effektivt med tog eller lastbil og distribueres decentralt i både små og store mængder. I gasform kan brint transporteres under tryk med lastbil i mindre mængder.
Brint kan fx bruges til syntetiske brændstoffer, på tankstationer og Power to X. Gassen er også almindeligt anvendt i kemi-, plast- og stålindustrien. Også her er der sikkerhedsventiler tilpasset efter applikationen.
